Hvem er Team Balance?
Team Balance er din professionelle regnskabskonsulent og sparringspartner med en bred erfaring indenfor regnskab og økonomistyring.
Som virksomhedsejer er det vigtigt, at du bruger din tid og dine ressourcer på det du brænder for og det som skaber værdi for din virksomhed. Bogføring, regnskab og administration er måske ikke dit kompetenceområde og dermed ikke der du prioriterer din tid.
Hos Team Balance er det netop bogføring og regnskabsassistance der er vores kernekompetence. Vi lægger stor vægt på at levere professionelle, tillidsfulde og skræddersyede løsninger af høj kvalitet, som er tilpasset netop din virksomheds behov. Vi sørger for at dit regnskab altid er opdateret og overholder relevant lovgivning.
Mød Team Balance
Karina Elgaard Clausen
Ejer og direktør
Med en uddannelse som cand.merc.aud. og mere end 20 års erfaring inden for regnskabs- og revisionsbranchen har Karina opbygget en bred faglig viden og stor forståelse for virksomheders økonomi.
Gennem årene har hun arbejdet med små og mellemstore virksomheder i mange forskellige brancher og har derfor stor indsigt i de udfordringer og behov, der kan opstå i hverdagen.
Karina brænder for at gøre bogholderi og regnskab enkelt og overskueligt for kunderne og tror på, at et godt samarbejde bygger på tillid og nærvær. Det er en tillidssag at overlade virksomhedens økonomi til andre, og derfor er høj faglighed, præcision og ansvarlighed altid i fokus.
Camilla Sørensen
Regnskabselev
Som regnskabselev kombinerer Camilla sin uddannelse med praktisk erfaring inden for bogholderi og regnskab. Allerede inden hun begyndte sin elevtid, havde hun opbygget erfaring med bogføring og administrative opgaver, hvilket har givet hende et godt fundament.
I dag hjælper hun blandt andet kunderne med den daglige bogføring, afstemninger og øvrige administrative opgaver. Camilla er nysgerrig, ansvarsbevidst og sætter en ære i at levere et grundigt stykke arbejde. Hun møder nye opgaver med engagement og ser hver arbejdsdag som en mulighed for at udvikle sine kompetencer og skabe værdi for kunderne.

